Jeg har længe været fan a Jack White; et musikalsk multitalent der, blandt andet, var den ene halvdel af hedengangne The White Stripes og laver fremragende soloplader under eget navn. Jeg læste engang et interview af ham, hvor intervieweren kom ind på det konsistente rød-hvid-sorte farvevalg i førnævnte band. White udtrykte i den sammenhæng at han syntes det var en utrolig stærk farvekombination, og jeg må give ham ret. Jeg elsker blandingen af det lette og uskyldige hvide, det dystre og mystiske sorte, og det passionerede og kraftfulde røde, samlet i ét. Så den blanding har jeg taget til mig i min hverdag, fra interiør til tøjvalg.
Idéen er selvfølgelig på ingen måde original. Begrebet Capsule wardrobe blev opfundet allerede i 70’erne, hvor valget af en eller flere basefarver til grund for éns tøjvalg er et af nøgleelementerne. Det jeg synes er smart er, at alt mit tøj i princippet passer sammen, i hvert fald ud fra et farve-perspektiv, hvilket igen betyder at jeg kan nøjes med færre stykker tøj. Det glæder naturligvis min indre minimalist, og gør at jeg nemt kan have alt mit tøj i et enkelt skab, i stor kontrast til tidligere, hvor jeg måtte mase mit tøj ind i de tilgængelige skabe for at få plads til det hele. Lyder det bekendt?
Jeg havde så meget tøj at jeg ofte fandt beklædningsgenstande jeg ikke havde haft på i flere måneder, hvis ikke år. Rigtig mange bukser, endnu flere skjorter end det, og flere t-shirts end jeg kunne have på inden min vaskekurv bugnede. Tøjskabene var derfor også noget af det første jeg taklede, da jeg begyndte at rydde ud i min overflod. Jeg har aldrig fortrudt det!
Det kan være svært at skille sig af med tøj, for den evigt tilbagevendende hvad nu hvis jeg skal bruge det en dag? passer især godt her. Et par idéer til at starte på:
For at du ikke bare går ud og køber stort ind til alt det skabs- og skuffeplads du har lige om lidt — husk: tom plads, manglen på ting, er noget værd 😉 — kan du tillade dig selv at købe en ny beklædningsgenstand kun hvis en tilsvarende slags ryger ud på samme tid.
Til sidst ender jeg med en knap så stor bunke tøj, som jeg for det første er rigtig glad for, som (næsten) altid passer sammen, og som jeg aktivt bruger. Af gode bivirkninger kan nævnes, at jeg køber meget mindre af det nu, hvilket omvendt betyder jeg sagtens kan spendere mere på lidt dyrere tøj af bedre kvalitet, der kan holde længere. Jeg sparer samtidig miljøet lidt for den enorme mængde ressourcer der bruges på at producere tøj i verden.
Og det, der er blevet sorteret fra og skal ud? Det kan doneres til velgørenhed eller gives i gave til andre, der bliver glade for det. Samtidig kan du stå søvndrukken op om morgenen, famle frem til noget tøj i blinde, og stadig se godt ud.