Når jeg vil lære noget om et nyt emne er mit første værktøj ofte en bog. Det var det også dengang jeg stødte på konceptet minimalisme, og bogen jeg endte ved var The Joy of Less af Francine Jay, også kendt under sit alter ego Miss Minimalist. Jeg har læst den flere gange og kigger stadig i den engang imellem, fordi den er både inspirerende og praktisk. Hvis du er interesseret i minimalisme, har det fint med at læse (let-tilgængeligt) engelsk og leder efter en pragmatisk tilgang til at begynde med at rydde ud i dine ting, så er den en udemærket start. Lad mig introducere dig til den.
Bogen er opdelt i fire hovedsektioner, hvoraf den første er om den minimalistiske filosofi og tankegang. Jeg kan huske hvor opløftende det var at læse nedskrevne tanker der kunne have været mine egne, men sat i system og udforsket i langt større grad end jeg havde gjort på daværende tidspunkt.
Hun kommer ind på en fælde jeg faldt meget i dengang, nemlig at beholde ting der ikke er brugbare lige nu, men måske bliver det engang. Hvor havde jeg dog mange af disse, som jeg ikke kunne nænne at skille mig af med, basalt set af frygt for at mangle noget i fremtiden. Jeg har sidenhen tilsidesat den frygt og ikke engang lidt afsavn; hvem skulle have troet det. 😉
En anden idé der virkelig resonnerede i mig var, at man ikke behøver at eje for at nyde en fysisk ting, eller huske en begivenhed. Hvor har jeg samlet mange souvenirs der er endt i en eller anden skuffe, og haft mange pyntegenstande som isoleret set var ganske pæne, men i større mængder mest lignede rod og samlede støv.
Hun åbnede mine øjne for, at fri plads — manglen på ting — bestemt er noget der er værd at stræbe efter i hjemmet. Ikke kun ved at rydde ud, men ved at være påpasselig med ikke bare at købe nyt til at genopfylde den vundne plads.
Del to omhandler en specifik metode, som hun kalder STREAMLINE, til hvordan man kan gå i gang med og vedligeholde et hjem uden overflødige ting. I korte træk går det ud på:
Del tre handler om hvordan man kan takle hvert rum i hjemmet, fra soveværelset til badeværelset og stuen, til specifikke steder som klædeskabet (sidstnævnte har jeg selv skrevet lidt om). Dette er bogens hovedpart, og jeg fandt at den også bare kunne læses efter behov. I fjerde og sidste del ser hun ud over de fysiske ting, og overvejer hvordan hendes minimalistiske tankegang og metode kan anvendes på ens tid i dagens tilgængelige timer, og hvordan den kan gavne vores planet og andre mennesker på kloden.
Hvis det alt sammen lyder ret spændende kan jeg bestemt anbefale bogen. Men pas på, du kan hurtigt blive bidt. 😉 Jeg gjorde i hvert fald. Jeg kan dog personligt anbefale at tage det hele et skridt ad gangen, og ikke forsøge at klare Den Store Udrydning på en weekend. Nyd processen ligesom målet, tag den tid der skal bruges, og lad være med at tvinge noget igennem. Jeg tror det tager tid at finde sin balance i en sådan proces, men det er bestemt også værd at vente på. God fornøjelse!