Minimalisme er (for mig) en livsstil hvis tankegange kan anvendes i mange aspekter af livet. Det handler ikke kun om at skære ned i antallet af unødvendige ting jeg ejer, men helt overordnet set at fokusere på det vigtige og fjerne det overflødige. At leve intentionelt, at sætte spørgsmålstegn ved eksisterende praksis og selv til- eller fravælge som man synes er bedst, og ikke bare overtage konventionel visdom som en selvfølge. Denne tilgang bruger jeg også når det drejer sig om min personlige økonomi. Jeg synes der er stor værdi i at være meget bevidst om hvordan man bruger sine penge. Og hvem vil ikke gerne ha’ lidt flere af dem tilovers?
Jeg skal ikke mange år tilbage før jeg ikke havde det store økonomiske overblik, eller noget overblik overhovedet for den sags skyld. Selvfølgelig vidste jeg hvor mange penge der cirka stod på min bankkonto og hvor meget der gik ind hver måned, men ellers var min tilgang mest tag-det-som-det-kommer. Det gik også fint i lang tid, for jeg boede på et kollegie hvor alt var inkluderet i huslejen, jeg var helt i starten dækket af min mors indboforsikring, og der var ellers ikke de store faste udgifter. (Det er jo lidt begrænset hvad der er råd til på en SU efter huslejen og mad.)
Men faste udgifter, de kommer snigende. De nødvendige, som husleje, el-, varme- og vandregninger, forsikringer. Men bestemt også derudover: et fast månedligt beløb til internet, et mobilabonnement, måske afbetaling på et par briller, en bil eller hvad man nu ellers kan finde på at dele op i bidder af månedlige regninger. Lad os tage et lille kig på de sidste.
Det skal ikke være nogen hemmelighed at jeg har haft forbrugslån, også forklædt som rente- og gebyrfrie afbetalingsordninger. Det virker da bestemt også smart, sådan at kunne få sig et eller andet man har brug for og fordele udgifterne over et antal måneder eller (oftere) år, i små spiselige klumper. Jeg synes som sådan først problemet opstår når man begynder at have mange af dem, og ofte til ting man ikke rigtig har brug for. Mange regningsbække små. Pludselig står man med en del lån der skal afbetales hver måned, hvor selv små individuelle summer summeres til større størrelser. Teleselskaberne tilbyder afbetaling på både mobiler og tablets, din lokale hifi-biks lader dig købe et nyt musikanlæg over tre år og du kan sågar vælge afbetaling som standard betalingsmiddel i rigtig mange netbutikker, lige ved siden af Dankortet og en bankoverførsel.
Det kan siges kort: Forbrugslån er en (meget effektiv) måde at få os til at købe mere på, for ellers ville butikkerne ikke gøre det. Den mentale barriere er ikke så stor når vi ikke skal af med hele beløbet med det samme (og vi derved kan se det store udsving på bankkontoen kort efter). Vi skubber de økonomiske problemer ud i fremtiden for her-og-nu-gratifikationen, selvom den ofte er flygtig. Vi tilsidesætter vores langsigtede mål og drømme til fordel for købeimpulserne.
Jeg har valgt at sige stop. Jeg køber ikke længere ting på afbetaling, for jeg har erkendt at jeg jo blot er et menneske der kan falde for fristelser som alle andre. Så er det lettere ikke at udsætte sig for fristelserne i første omgang; simpelthen at fjerne muligheden for afbetaling som en løsning jeg overhovedet overvejer. Det har så den positive bivirkning at jeg i større grad overvejer om det overhovedet er en dims der skal ind i mit hjem, når investeringen er større.
(Det skal siges at såkaldte mikrolån, med eksorbitante renter og gebyrer, skal man selvfølgelig fuldstændig holde nallerne fra ligegyldigt hvad, minimalist eller ej.)
Men hvad hvis du har en del lån og/eller afbetalingsordninger i forvejen?
Her vil jeg lige indsætte en lille pause, så du, min kære læser, kan starte dette afsnit med et godt gab.
…
Der er ingen vej udenom. For at få overblik over den daglige og årlige økonomi hjælper det at lægge et budget, så du kan se hvor meget dine lån og andre udgifter bliver til månedligt og årligt.
Heldigvis kan det gøres virkelig simpelt. Uden den store fanfare (fordi sådan en er svær at gengive på skrift), en minimalists guide til at lave et budget:
Beskrivelse,
Beregnet pr. år,
Beregnet pr. måned,
Indtastet pr. år,
Indtastet pr. måned.
Beregnet pr. år), indtast
=E2*12+D2.
I kolonne 3 i samme række (Beregnet pr. måned), indtast
=B2/12.
Der burde nu stå
0 i begge
celler.
0 i dem
alle.
Beskrivelse, samt et beløb i enten
Indtastet pr. måned
eller
Indtastet pr. år.
H2) og
skriv
=SUM(C2:C100).
Voila! Du har nu en oversigt over dine udgifter, både per udgift (hvor du for månedlige udgifter kan se hvor meget det egentlig er per år) og total per måned. Det eneste der skal gøres nu er at opdatere engang imellem når der kommer nye poster eller (måske hellere) skal slettes nogle.
Jeg har lavet et lille eksempel-regneark i Google Sheets, som du bare kan kopiere hvis du vil. Bemærk der er to faner nederst
til venstre: den første ved navn
Budget er
resultatet af at følge trin-for-trin-vejledningen her, den anden (der
hedder
Vildere Budget) har jeg lavet et par ekstra småændringer i så det er lettere at
læse. Funktionaliteten er dog overordnet helt den samme.
Hvis du vil kan du så åbne en ny bankkonto og overføre den månedlige total til den hver måned (plus måske lidt ekstra til uforudsete regninger). Vupti, pengene på din lønkonto er nu altid til fri disposition! (Og mad, hvis du er til sådan noget.)
Nu gælder det så om det svære: at tage et kritisk blik på hvor pengene forsvinder hen. Er der udgifter der er større end du lige regnede med? Kan de formindskes eller helt afskaffes? Kan du måske afbetale en afbetalingsordning kontant? Det gælder i hvert fald for mig, at færre penge på bankkontoen lige nu får mig til at bruge mindre. Så er der flere penge næste måned, når du bruger mindre denne måned og afbetalingen er væk den næste.
Det skal også siges at lån jo ikke nødvendigvis er dårlige. Det kan give nogle muligheder der ellers ikke ville være der. Men jeg synes der er noget fascinerende og frigørende ved at være gældsfri, noget jeg stræber imod.
Så nu er der bare tilbage at klø på, og vende tilbage til regnearket engang imellem for at opdatere det og ikke mindst til stadighed være kritisk over for hvilken vej sedlerne flyver. Forhåbentligt kan du så i sidste ende bruge de samme penge mere fokuseret og intentionelt til det du gerne vil.
Har du spørgsmål til det ovenstående? Send mig en email.