Det er svært ikke at blive absorberet i The Minimalists dokumentarfilm om minimalisme, ved navn Minimalism: A Documentary About the Important Things. Det er bestemt en god ting. Jeg så den for anden gang i dag, med intentioner om at tage noter for at skrive denne lille filmanmeldelse, men blev ved med at fortabe mig i den gode historiefortælling, stemningen og filmens smukke æstetiske udtryk. Så ja, lad mig starte med at afsløre at jeg bestemt synes den er knap halvanden time af din tid værd.
Dokumentaren lægger ud med tragikomiske scener fra Black Friday-events et sted i USA, hvor folk bogstavelig talt vælter over hinanden og aggressivt forsøger at komme først hen til den kunstigt begrænsede mængde varer på udsalg. Meningen er at udstille den sanseløse og ekstreme jagt på forbrugsgoder i vores samfund, og det lykkes bestemt.
Scenerne står i skarp kontrast til Ryan Nicodemus’ fattede fortælling om sin egen historie og rejsen til at blive minimalist. Han er sammen med Joshua Fields Millburn makkerparret The Minimalists, og fortæller i denne film om hvad de synes minimalisme er for en størrelse og hvordan de endte hvor de er nu. Sammen med en masse andre mere eller mindre kendte ansigter inden for dette community, samt diverse kloge hoveder af sociologer og økonomer, prøver de at sætte ord på hvilke værdier der gemmer sig bag ordet. Der er mange forskellige vinkler, og det er noget af det der holder dokumentaren spændende hele vejen igennem. Hvis det bare havde været duoens udlægning alene var det måske blevet en anelse kedeligt og ensporet, men den naturlige diversitet af holdninger fra forskellige mennesker gør at vi som seere oplever nogle af de mange facetter af minimalisme der findes.
Vi kommer vidt omkring. Der er meget personlige fortællinger om ulykkelige barndomme efterfulgt af koste-hvad-det-vil forfølgelse af rigdom og success i det tidlige voksenliv, der ultimativt udmunder i udbrændthed og ulykke. Der er analyser af hvad reklamer gør ved vores trang til akkumulation, hvad reklamer målrettet børn siger om vores samfund. Smukke billeder af hvordan tiny houses egentlig ser ud. Courtney Carver beskriver hvordan hendes udfordring til sig selv om brug af tøj, døbt Projekt 333 (lev med kun 33 stykker tøj i 3 måneder), gjorde hende bevidst om at ingen andre end hun selv lagde mærke til at hun ikke længere havde et helt skab af tøj at vælge imellem.
Og det hele serveres på en bund af et fedt soundtrack, der tematisk, men aldrig kedeligt, overbevisende underbygger billederne og historierne.
Ikke overraskende er det overordnede budskab, at vi som mennesker aldrig kan få nok af det vi i virkeligheden ikke rigtigt vil ha’, når vi egentlig søger at føle os hele, tilfredse og lykkelige. At minimalisme handler om at leve bevidst. At det handler om hverken at have for lidt eller for meget, men at have nok. Så jeg vil anbefale dig at se den, om du så først lige er begyndt at snuse til minimalisme eller allerede har læst alle bøgerne. God fornøjelse.